
Hvorfor tantrabehandling

Hvorfor tantrabehandling:
Der er mange veje hjem.
Hjem til os selv, til en dyb forbindelse mellem vores krop og vores sjæl.
En tantrabehandling er en rejse i din krop, væk fra tanker, pres og og dagligdagens gøremål.
En måde hvorpå du vil kunne mærke og opleve din krop på en helt ny måde, og en mulighed for at heale de ar og/eller traumer du har fået gennem dit levede liv.
Hvordan foregår en Tantra behandling:
En tantra behandling indledes altid med en grundig forsamtale, hvor vi afklarer din intention, dine behov, og dine grænser, så jeg bedst muligt kan sammensætte den behandling, som passer bedst til dig. Der er aldrig to tantra behandlinger som er ens. Det afhænger af hvad der sker undervejs og udfra din intention den pågældende dag. Den typiske opbygning af en behandling er en forsamtale, en behandling på briksen og derefter en kort afsluttende samtale, men der er også plads til at det kan være anderledes, alt efter din intention og hvad du har behov for. Behandlingen foregår på en professionel behandler briks, med varmetæppe på og varmepose til fødderne så du kan føle dig så godt tilpas som muligt. Jeg vil under behandlingen stille en del spørgsmål omkring de forskellige berøringer for at vi sammen kan tydeliggøre det du mærker i din krop og justere berøringen så den passer til det du mærker. Dertil har vi en grå-skala, som jeg vil forklare om i forsamtalen.